Categories for sprog


Sprog og inklusion

I det inkluderende arbejde er der altid nye områder at få øje på.

Det jeg har særligt øje på for tiden, er den måde vi taler om børn på: “han hænger i gardinerne”, “hun er sådan en vild pige”, “han har krudt i røven”, “hun går i ét med tapetet”, “han skal holdes i kort snor” eller “hun har hovedet under armen”.

Der kan også være tale om at kategorisere børn som nogen, der er: sårbare, robuste, kærlige, intrigante, dominerende, aggressive, først-fødte, mandags-børn, udadreagerende, usynlige eller bølle-børn.

Den måde vi taler om børn på, farver vores forståelse af dem, og vores forståelse af børn har betydning for børns udviklingsmuligheder.

Så hvis I genkender nogle af disse måder at tale om børn på, er kurset om sprog og inklusion måske noget for jer – læs kursusbeskrivelsen her:

Læs mere


Sprog og inklusion

Det inkluderende arbejde, og den måde vi taler om det på, er tæt forbundet. De fleste af os går rundt i verden, og forstår os selv som forholdsvist realistiske mennesker, som forholder sig til ting, mennesker og oplevelser i verden på en rationel og logisk måde. Men sproget snyder os konstant. Ikke bare med ord og formuleringer, men helt ned i grammatiske kategoriseringer. Særligt i det inkluderende arbejde, er vi nød til at være på vagt. På den ene side skal vi være på vagt overfor at stigmatisere børn, ved at have et udpegende sprogbrug. På den anden side, risikerer vi, i vores iver efter at være ikke-stigmatiserende, at miste muligheden for at tale om det, der er svært (for både børn og voksne).Det er derfor dilemmafyldt farvand vi bevæger os i og der er grund til at kikke nærmere på sammenhængen mellem sprog og inklusion.

Læs mere