Blog

Denne blog handler om pædagogik, inklusion og børn i vanskeligheder. Den handler også om børn med særlige behov, om angst, ADHD, autisme, trivsel og mistrivsel. Vi vidensdeler og reflekterer over alle emner, der har børnene i centrum.


Faglig legeplads

Vi har stadig en ledig plads i vores dejlige kontor/klinik/møde-fællesskab. Hvis du er på udkik efter en faglig legeplads, hvor vi bruger hinanden til at spille bold opad, udvikle ideer, diskutere metoder, teorier og formidling, så tag et kik på vores lokaler.

Vi tilbyder fælles mødelokale, samtalerum, kontorplads, eventuelt plads til en massagebriks eller yogaudstyr til en mindre hold, hvis du arbejder med mindfulness og stresshåndtering.

Vores “legeplads” ligger i Roskilde, med udsigt til Domkirken, og 15 minutters gang fra togstationen og parkeringspladser lige udenfor døren.

 


Har dit barn angst?

Hvis dit barn har angst, er det ikke alene.

Angstlidelser er i stærk stigning blandt børn og unge. I de fleste skoleklasser sidder der et par børn, som i forskellig grad er påvirket af angst.

For nogle børn kommer det til udtryk som mange bekymringer og tanker om forfærdelige ting, der kan ske. For andre er tankerne ikke så fremtrædende, men de har ofte ondt i maven eller hovedet, har måske kvalme og føler sig nervøse med hjertebanken og sommerfugle i maven.

Angsten bliver er problem, når den er så gennemgribende, at den forhindrer barnet eller den unge i at leve det liv man gerne vil leve. Gøre de samme ting som venner og veninder, gå i skole og til fritidsaktiviteter, sove hos venner og have oplevelser med venner og familie. Når angsten er så dominerende, vil familien også ofte være påvirket af den. Man tager mange hensyn, som former familie livet, undgår bestemte begivenheder og situationer i en grad, så hele familiens liv kan opleves begrænset og styret af angsten.

Angst kan forekomme i mange former og med forskellig intensitet. For nogle er den tilstede i en kort periode i livet, for andre bliver den langvarig, og der er brug for hjælp. Heldigvis er der hjælp at hente. For langt de fleste børn og unge kan angsten afhjælpes gennem gruppeterapi eller individuelle terapeutiske forløb, hvor man lærer at tackle angsten, så den ikke får lov til at dominere.

Typer af angst

Der findes forskellige typer af angst, og afhængigt af hvor man læser om angst, vil man støde på forskellige former. Helt overordnet kan man opdele angsten i disse former – som igen kan inddeles i mange under-former.

Angst kan optræde som en konkret enkelt fobi, som fx angst for hunde, edderkopper eller højder.

Det kan også være en mere kompleks angst, som man fx ser det i social angst eller i separationsangst. Hvis man har social angst, kan det være særligt svært at være sammen med mange mennesker på én gang, at sige noget i timerne eller møde nye mennesker. Der er naturligvis forskellige grad af social angst – fra det generte til den stærkt hæmmende sociale angst.

Børn og unge, som lider af separationsangst, kan typisk have mange forestillinger om det forfærdelige der kan ske deres forældre, hvis de ikke er sammen med dem hele tiden, og hele familielivet kan blive indrettet på, at forældrene er sammen med barnet hele tiden.

Den generaliserede angst, er den angst som ‘flytter sig’. Det kan være man i en periode er bange for at sove andre steder end hjemme, for senere i stedet at blive angst, når man er sammen med mange mennesker, angst for lyden af ambulance sirener, for hunde, for at spise noget man ikke har smagt før og mange andre ting. Børn der lider af generaliseret angst, er ofte plaget af mange bekymrede tanker.

For alle disse typer af angst, kan der ofte være en kropslig reaktion, som ondt i maven, kvalme, ondt i hovedet. Eller følelsen af at halsen snører sig sammen, hjertet banker hurtigt og hårdt. Når disse kropslige reaktioner bliver meget voldsomme, kan der blive tale om det man kalder panikangst. Panikangst kan i nogle tilfælde opstå uden egentlig grund, og opleves ekstremt ubehagelige. Det kan føles som om man helt mister kontrollen over sig selv. Af samme grund vil man ofte begynde at undgå de situationer, hvor man tænker at panikanfaldene kan opstå.

Hvordan kan man arbejde med angst?
For nogle er angsten så diffus, at det er svært at sætte ord på, og svært at genkende det man føler som ‘angst’. Måske foretrækker barnet at kalde det ‘at være bange for’, ‘at være genert’, ‘at hade edderkopper’ eller måske sættes der slet ikke ord på, men barnet undgår simpelthen bestemte situationer – at være alene hjemme, at hilse på nogen de ikke kender, at købe ting i butikker. Gradvist bliver barnet, den unges og familiens liv indskrænket, fordi angsten kommer til at dominere.

Heldigvis er der hjælp at hente. I dag er der forsket meget i hvilke typer af behandling der bedst hjælper børn, unge og voksne af med angsten, og der er evidens for, at kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi er de to terapiformer, som hjælper flest med at håndtere deres angst på kortest tid. Der er altså ikke (sjældent i hvert fald) tale om langtidsterapi, men derimod kortere forløb, hvor barnet og forældrene (hvis der er tale om et mindre barn), får redskaber og teknikker til at håndtere angsten, når den dukker op.

For mange børn betyder det, at angsten helt forsvinder over tid. For andre børn betyder det, at den ikke forsvinder fuldstændigt, men at de bliver i stand til at styre angsten mere, end den styrer dem.

Der er derfor masser af håb – også selv om angsten har varet længe, og selv om den har været indgribende i barnets liv – og jo tidligere man kommer i gang med at lære at mestre sin angst jo bedre.


Sprog og inklusion

I det inkluderende arbejde er der altid nye områder at få øje på.

Det jeg har særligt øje på for tiden, er den måde vi taler om børn på: “han hænger i gardinerne”, “hun er sådan en vild pige”, “han har krudt i røven”, “hun går i ét med tapetet”, “han skal holdes i kort snor” eller “hun har hovedet under armen”.

Der kan også være tale om at kategorisere børn som nogen, der er: sårbare, robuste, kærlige, intrigante, dominerende, aggressive, først-fødte, mandags-børn, udadreagerende, usynlige eller bølle-børn.

Den måde vi taler om børn på, farver vores forståelse af dem, og vores forståelse af børn har betydning for børns udviklingsmuligheder.

Så hvis I genkender nogle af disse måder at tale om børn på, er kurset om sprog og inklusion måske noget for jer – læs kursusbeskrivelsen her:

Læs mere


Diagnoser og fællesskabende didaktik

I Sorø arbejder de efter 10 pædagogiske pejlemærker, som de har bedt fagfolk med forskellig baggrund om at forholde sig til.

Det har vi gjort på forskellig vis, og det giver god mening, fordi arbejdet med inklusion, børn i vanskeligheder, børn med særlige behov og alle børns deltagelse i fællesskaber kræver mange vinkler og perspektiver.

Min film kan ses her:

Alle filmene er tilgængelige på UVMs side: Fælles fodslag i arbejdet for stærke børnefællesskaber

 


Kontor / klinik på Maglekildevej

I vores dejlige, lyse og rummelige lokaler i Roskilde har vi plads til en kontormakker mere. Vi kikker ud på Domkirken og er en kort gåtur fra parker og havnen. Her har vi fælles kontorlokaler, møderum og samtalerum, som du kan blive en del af. Vi er her ikke selv hver dag, men de dage vi er her, arbejder vi intensivt og bruger hinanden til faglig sparring og inspiration, og det er vigtigt for os, at vores nye kontormakker har lyst til at indgå i det. Udgangspunktet for vores virksomheder er udviklingsopgaver, kurser, foredrag og terapeutiske samtaler.

Er du interesseret, så skriv til Tine Fisker på: tine@bassefisker.dk


Collaborative and Proactive Solutions

Spørg nu børnene!

Samarbejdsbaseret problemløsning (CPS) er en samtalemetode og en grundlæggende forståelse af, at børn gør det godt, hvis de kan. Den metode har været afprøvet på en skole i Aalborg, og sammen med Laila Colding Lagermann har jeg foretaget en kvalitativ evaluering af projektet. Og vi spurgte først og fremmest børnene – og fik guldkorn som belønning. De fortæller blandt meget andet, hvordan reflektionerne og færdighederne fra samtalerne myldrer ud i andre sammenhænge, og smitter af på deres aktiviteter uden for skolen. Netop det er en pointe, der er hele arbejdet værd

Download rapporten her:Ebog – CPS på Vejgaard Østre skole – 2017a


Sprog og inklusion

Det inkluderende arbejde, og den måde vi taler om det på, er tæt forbundet. De fleste af os går rundt i verden, og forstår os selv som forholdsvist realistiske mennesker, som forholder sig til ting, mennesker og oplevelser i verden på en rationel og logisk måde. Men sproget snyder os konstant. Ikke bare med ord og formuleringer, men helt ned i grammatiske kategoriseringer. Særligt i det inkluderende arbejde, er vi nød til at være på vagt. På den ene side skal vi være på vagt overfor at stigmatisere børn, ved at have et udpegende sprogbrug. På den anden side, risikerer vi, i vores iver efter at være ikke-stigmatiserende, at miste muligheden for at tale om det, der er svært (for både børn og voksne).Det er derfor dilemmafyldt farvand vi bevæger os i og der er grund til at kikke nærmere på sammenhængen mellem sprog og inklusion.

Læs mere